AVIZ

Polen tilkalder Ukraine-ambassadør: Vrede over Zelenskyjs anklage

UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-WAR-ECONOMY-HARVEST-SUNFLOWER

Her hævdede Zelenskyj, at Polen lader som om, at det er solidarisk med Ukraine. Men indirekte støtter Rusland.

– (Viceudenrigsminister Pawel Jablonski red.) overbragte den ukrainske side den alvorlige protest mod præsident Zelenskyjs erklæring i FN’s Generalforsamling, lyder det fra det polske udenrigsministerium.

Baggrunden er, at Polen sammen med Ungarn og Slovakiet og uden om EU-Kommissionen ikke vil ophæve et tidligere forbud mod import af ukrainsk korn.

Ukraine er afhængig af landtransport af korn, efter Rusland har ophævet en aftale om sikre eksportkorridorer i Sortehavet.

I sin tale i FN tirsdag sagde Zelenskyj, at den ukrainske regering “arbejder hårdt på at bevare ruter over land for korneksporten”.

Men at “det politiske teater” omkring korneksporten kun hjælper Rusland, der angreb Ukraine sidste år.

Polen, Ungarn og Slovakiet meddelte fredag, at de vil fastholde begrænsninger på import af ukrainsk korn for at beskytte deres egne landmænd og markeder.

Men lige forinden havde EU-Kommissionen opgivet at forlænge et tidligere forbud mod import af ukrainsk korn. Det var gældende for fem østeuropæiske EU-lande.

I sin tale i FN nævnte Zelenskyj ikke Polen, Ungarn og Slovakiet ved navn. Men det var tydeligt, hvem der var under anklage.

/ritzau/Reuters

Andre læser også