Gegham Stepanyan, som menneskerettighedsombudsmand for den lokale administration, skriver på sociale medier, at 25 er dræbt. To af dem civile.
Det er tal oplyst fra lighuset i Stepanakert, som er den største by i Nagorno-Karabakh.
Der er mindst 138 sårede – heriblandt 29 civile – skriver Stepanyan ifølge dpa.
Militæret i Aserbajdsjan indledte tirsdag morgen en bred militær operation i det omstridte område for at straffe grupper, som beskyldes for at have brudt våbenhviler og for at genoprette den “forfatningsmæssige orden” i området.
Aserbajdsjan kræver “en fuldstændig tilbagetrækning” af armenske styrker fra regionen.
Armenien siger imidlertid, at det ikke har soldater i Nagorno-Karabakh. Armenien beskylder Aserbajdsjan for at ramme civile mål.
Aserbajdsjan siger, at det har informeret Rusland og Tyrkiet om operationen.
Rusland opfordrer parterne til at indstille kampene.
Armenien har opfordret de russiske fredsstyrker i området til at stoppe den aserbajdsjanske fremmarch.
Frankrig har anmodet FN’s Sikkerhedsråd om tage konflikten i Nagorno-Karabakh op ved et ekstraordinært møde.
EU har fordømt Aserbajdsjans militære indsats.
USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, siger, at han forøger at komme i kontakt med begge sider i et forsøg på at få stoppet kampene.
Nagorno-Karabakh har været kontrolleret af etniske armeniere med støtte fra Armenien siden 1994.
De to lande har været i krig over Nagorno-Karabakh to gange. Første gang var i begyndelsen af 1990’erne. Anden gang i 2020.
En aftale fra efteråret i 2020 satte en stopper for seks ugers kampe om udbryderregionen.
Der ligger et stort antal landminer fra krigstiden spredt i Nagorno-Karabakh. I de seneste tre årtier er hundredvis af aserbajdsjanere blevet såret eller dræbt af landminer, som armenske soldater har lagt ud.
Under den blodige konflikt i 1990’erne lagde begge parter mange miner ud, hvilket siden har forhindret aserbajdsjanere i at vende tilbage til generobrede områder.
/ritzau/AFP
Andre læser også
