AVIZ

Mads Pedersen bliver slået med et mulehår efter målfoto

Tour of Germany - Prologue

Faktisk var han udråbt som vinder af det franske endagsløb Grand Prix d’Isbergues, men det blev siden korrigeret efter målfoto.

På de allersidste meter kom Mads Pedersen buldrende bagfra og kastede cyklen frem, men Matteo Moschetti tog sejren for næsen af den danske stjerne.

Mads Pedersen gik dermed lige nøjagtig glip af sin ottende sæsonsejr.

Franske Arnaud Demare tog sig af tredjepladsen i det lille endagsløb.

I den kommende weekend er Mads Pedersen kaptajn for et stærkt dansk landshold i Holland, hvor der er EM.

Michael Mørkøv og Casper Pedersen (Quick-Step), Andreas Kron (Lotto), Mikkel Bjerg (UAE Emirates), Mathias Norsgaard (Movistar), Christopher Juul Jensen (Jayco Alula) og Tobias Lund Andresen (DSM) udgør resten af holdet.

/ritzau/

Andre læser også