Dermed foreslår partiet at fordoble de 500 millioner kroner, regeringen vil sætte af til skolerne.
Det siger politisk leder Martin Lidegaard på De Radikales landsmøde.
– Det skal gå til de tidlige og forebyggende indsatser i daginstitutioner og skoler. Det skal sikre, at kommunerne ikke behøver at spare så hårdt, som det sker nu.
Partiets håb er, at bedre forhold for børn i skoler og institutioner vil gribe de, der har det svært, inden de får brug for specialhjælp.
Udspillet kommer forud for De Radikales finanslovsforslag. Partiet vil finansiere den årlige milliard fra det økonomiske råderum og til forskel fra regeringen ikke hæve kørselsfradraget.
Fra scenen på partiets landsmøde nævnte flere lokalpolitikere udfordringer med besparelser på skoleområdet, særligt nu i budgetforhandlingerne.
I Aalborg bliver der skåret 100 lærerstillinger, nogle steder kan der ikke leveres den nødvendige specialundervisning, og i andre kommuner bliver skoler helt lukket, fremhæver Lidegaard.
Derfor er Martin Lidegaard utilfreds med regeringens afsatte midler på området. I 2024 vil regeringens finanslovsforslag afsætte 35 millioner kroner til folkeskolen. Det beløb stiger, så det fra 2028 er 500 millioner kroner om året.
Regeringens udspil har fået kritik af skoleforeninger, fordi der er en grad af politisk styring af midlernes brug, som skal målrettes anden og ekstra undervisning til svagere elever.
– Jeg synes, det er en hån at foreslå 35 millioner kroner på næste års finanslov i forhold til, hvor meget folkeskolen bløder derude, siger Martin Lidegaard.
– Vi vil lade kommuner og skoler selv bestemme, hvor de penge er bedst brugt. Vi tror ikke på, at vi skal sidde og diktere fra Christiansborg.
Ved at afsætte markant flere midler til skoleområdet, håber Martin Lidegaard på, at flere børn vil blive grebet, inden de eventuelt vil skulle i specialtilbud.
Det vil gavne hele samfundsøkonomien, mener partiet.
– Jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi begynder at prioritere penge i langt højere grad på de tidligere forebyggende indsatser, så vil det også gavne dansk økonomi på sigt. Vi har været elendige til at bryde den negative sociale arv og skabe mere sunde liv i de seneste 20-30 år, siger han.
/ritzau/
Andre læser også
