AVIZ

Ukrainske styrker generobrer landsby i Donetsk

Tank burns as Ukrainian Armed Forces members liberated the town of Staromaiorske

Det oplyser generalstaben for de væbnede styrker i Ukraine fredag morgen i en rapport.

Styrkerne har ifølge rapporten påført fjenden markante tab i forhold til både mandskab og udstyr.

Nu arbejder man på at barrikadere landsbyen, der ligger i Donetsk-regionen, tilføjes det.

Rusland har endnu ikke kommenteret de ukrainske påstande.

Søndag aften sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at ukrainske styrker den seneste uge har vundet frem ved frontlinjen mod syd.

De ukrainske styrker har hen over sommeren lanceret en modoffensiv, og Andrijivka er ikke den første landsby i Donetsk, man har generobret.

I juni hævdede Ukraine således også at have fået kontrol med Staromajorske.

Modoffensiven har dog ikke umiddelbart resulteret i, at store områder er blevet generobret.

Mandag hævdede Ukraine at have taget kontrol over flere olie- og gasplatforme nær Krimhalvøen.

Selve olieplatformene har været besat af Rusland siden 2015. Ifølge Ukraine er de blevet anvendt til militære formål siden 2022, hvor invasionen blev indledt.

Meldingerne fra Ukraine er ikke uafhængigt bekræftet.

Vadym Skibitskyj, som er vicechef for Ukraines primære efterretningstjeneste, udtalte for nylig, at over 420.000 russiske styrker er indsat i de ukrainske områder, som Rusland har besat.

Det kan være svært at danne sig et fuldstændigt overblik over frontlinjen under den igangværende krig i Ukraine.

Ligesom med eksempelvis dødstal kommer der ofte forskellige meldinger fra krigens parter.

En af Ukraines øverste generaler i syd, general Oleksandr Tarnavskiy, har sagt til den britiske avis The Observer, at Ukraine er ved at få “momentum”.

/ritzau/Reuters

Andre læser også