AVIZ

Den danske kongefamilie spiser sen middag royal svensk jubilar

KUNGEN 50 JUBILEUMSFÖRESTLLNING, Kronprins Frederik

Han har fredag 50-års jubilæum på den svenske trone.

Dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager torsdag ved en jubilæumsforestilling på Drottningholms Slottsteater.

Efterfølgende skal de spise “souper” på Drottningholms slott, hvilket dækker over en sen middag.

Også eksdronning Anne-Marie deltager i begivenhederne.

Fredag tager festlighederne fart, hvor den danske kongefamilie om formiddagen skal tage del i en taksigelsesgudstjeneste, Te Deum, i Slotskirken, mens Stockholms Amfibieregiment vil skyde salut fra Skeppsholmen til ære for kongen.

Fredag aften bliver de 50 år fejret med en jubilæumsbanket på Stockholms Slot, hvor dronning Margrethe, kronprinsparret og eksdronning Anne-Marie vil deltage i festmåltidet.

Carl Gustaf og dronning Margrethe af Danmark kan begge notere sig som de længst siddende monarker i henholdsvis Sverige og Danmark med deres 50 år.

De danske kongelige opholder sig under besøget på kongeskibet “Dannebrog”.

Skibet tjener som officiel og privat residens for dronningen og andre medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på officielle besøg i andre farvande.

/ritzau/

Andre læser også