AVIZ

Nordkoreansk leders stol var i centrum på møde med Putin

FILE PHOTO: Russia''s President Putin and North Korea''s leader Kim meet in Amur region

De brugte mange minutter på at spraye og polere en stol, inden Kim skulle have sit direkte møde med Putin.

Det rapporterer den russiske avis Kommersant, der tydeligvis opfattede optrinet som lettere komisk.

På en video, som avisen gengiver, kan man se, hvordan de nordkoreanske sikkerhedsfolk iført hvide handsker tørrer sædet, armlænet, stolebenene og et område omkring den sorte stol.

Det bliver overværet af russiske livvagter, der kigger lettere forundret til.

Der bliver herefter givet ordre til en anden nordkoreansk vagt om at gå i gang med at desinficere stolen med en ukendt substans.

– Stolen, fremgik det, var nordkoreanernes største bekymring, konstaterer avisens Kreml-korrespondent, Andrej Kolesnikov.

Men det viste sig, at Kims sikkerhedsfolk – der var cirka 100 af dem – ikke var tilfreds med den første stol, som var blevet båret ind. Derfor skaffede man en ny, der var helt magen til.

– Derefter børstede en nordkoreansk ansat stolen, som var beregnet for Kim Jong-un, i adskillige minutter og uden stop og iført sine handsker. Og efter lugten af dømme desinficerede han den, skriver Kolesjnikov.

– Til sidst var det et spørgsmål om liv eller død for dem, men ikke for deres leder, konstaterer han.

Onsdagens topmøde mellem Putin og Kim handlede om militære spørgsmål. krigen i Ukraine og mulig russisk hjælp til Nordkoreas satellitprogram.

/ritzau/Reuters

Andre læser også