Det udgør en potentiel risiko for millioner af mennesker.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA).
BPA er et syntetisk kemikalie, der er meget udbredt i blandt andet plastik- og metalbeholdere til fødevarer og genanvendelige vandflasker.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur kan kemikaliet selv i små doser svække immunforsvaret.
BPA kan også forårsage sundhedsproblemer såsom infertilitet og allergiske hudreaktioner.
Undersøgelsen er baseret på urinprøver fra 2756 voksne europæere, hvor der blev målt bisphenol A og to andre bisphenoler, som bruges som erstatning for BPA.
De 11 lande er Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Finland, Tyskland, Island, Luxembourg, Polen, Portugal og Schweiz.
– Niveauet af overskridelsen over de sikre niveauer varierer mellem 71 procent og 100 procent, siger Det Europæiske Miljøagentur om de 11 lande.
– Takket være EU’s banebrydende forskningsprojekt om menneskelig biomonitorering er vi i stand til at se, at Bisphenol A udgør en meget mere udbredt risiko for vores sundhed end tidligere antaget, siger EEA’s administrerende direktør Leena Ylä-Mononen i en erklæring.
– Vi skal tage resultaterne af denne forskning alvorligt og tage flere skridt på EU-plan for at begrænse eksponeringen for kemikalier, der udgør en risiko for europæernes sundhed.
BPA har været forbudt i plastikflasker og emballager, der indeholder mad til babyer og småbørn, i årevis i EU.
I februar 2018 indførte EU også strengere grænser for BPA i alle materialer, der har kontakt med fødevarer.
Claudia Sick, biolog og miljøfaglig rådgiver i Plastic Change, siger, at rapporten understreger, at vi er særligt udsatte for de hormonforstyrrende stoffer i bispenol A.
– Vi risikerer vores sundhed og helbred i forhold til langsigtede effekter på vores hormonsystemer. Og vi kan jo se, at vi har store problemer med vores reproduktion generelt, og det her kunne jo være en af årsagerne, siger hun.
Hun mener, at rapporten viser, at EU’s lovgivning på området enten ikke bliver fulgt eller ikke håndhævet godt nok.
– Det kan selvfølgelig også være begge dele, så vi skal simpelthen have en strammere lovgivning og en større håndhævning af den, vi har. Måske skal vi også have nogle endnu strammere grænseværdier end dem, vi opererer med i dag, siger hun.
/ritzau/
Andre læser også
