Arbejdsstrukturer ændrer sig i rivende fart i takt med, at hjemmearbejde udfordrer det åbne kontorlandskab og arbejdstider er til forhandling. Derfor er det oplagt at spørge, om alle tiders foretrukne beklædning, jakkesættet, også ændrer sig. For når arbejdet forandrer sig, ændrer koderne for god beklædning sig måske også? Læs med her og bliv klog på, hvordan din nye arbejdsuniform måske kan se ud.
Et skræddersyet jakkesæt går du ikke galt i byen med. Hvis du dog vælger den rigtige farve, kvalitet, snit og detaljer. Og husker fine sokker. Ja faktisk lyder det som lidt at sætte sig ind i. Men når først pressefolden sidder og du bevæger dig ind i elevatoren, er der ingen tvivl. Det fungerer.
Det skræddersyede jakkesæt er en business classic.
Men der blæser nye vinde i businessland og de påvirker den ellers elskede uniform.
Personlighed. Individuel stil. Kant.
Også på arbejdet er der opstået et større råderum for personlige finurligheder. Og det er jakkesættet et fint legeland for. Her kan man tilføre små detaljer, der viser overskud og overbevisning.
Eksempler kan være farve, tråd, knapper og manchetter. Det kan være subtile detaljer eller farver, der råber. Men huske selvfølgelig, at kontekst og koncern er forskellige. Du ved bedst selv, hvad der vil matche din arbejdsplads. Men mulighederne er mange og de er med sikkerhed blevet større.
Natur og sport er in. Og det ved de på den store direktørgang og i de vigtige mødelokaler. Derfor er det pludselig ikke uhørt, at du ser jakkesæt matchet med eksempelvis en friluftsvest.
Det er kombinationer, som måske tidligere ville være uhørte. Men nu låner jakkesættet fra de bedste verdener for at signalere alsidighed, frisk luft og højt til himlen.
Jakkesættet er stadig en klassiker. Men det har taget en ny form.
Andre læser også