Efter 60 år som familieforetagende er den amerikanske fastfood-kæde Subway blevet solgt – men det er ikke slut med lækre sandwiches.
Det er ikke slut med at servere sandwiches, men det er ikke længere familien selv, der ejer foretagendet. I en rekordstor handel er fastfood-kæden Subway blevet solgt, efter der det sidste halve år er blevet søgt efter en ny ejer, skriver CNN Business.
Subway startede helt tilbage i 1965 af venneparret Fred Deluca og Peter Buck. De dengang 17-årige venner kaldte i første omgang sandwich-kæden for ”Pete’s Super Submarines”, men i 1972 blev navnet Subway endeligt.
I dag kan du få Subway-sandwiches i mere end 100 lande, hvor der også er flere lokationer i Danmark. Nu er det dog ikke længere familien selv, der ejer den velkendte sandwich-kæde, selvom du stadig kan få deres lækre sandwiches.
Subway bliver nu en del af det private egenkapitalselskab Roark Capital, der allerede ejer flere af sandwich-kædens konkurrenter. De kommer derfor i hus med Buffalo Wild Wings, Auntie Arby’s og andre store amerikanske fastfood-kæder.
Subway selv har meldt ud, at de ser opkøbet som led i en større transformation af virksomheden. Man har nemlig allerede løbende opdateret menu og indretning af restauranterne.
Hvad er så prisen, hvis man skal have fingrene i en fastfood-kæde som Subway? Subway har tidligere afsløret, at de ønskede et salg på 10 milliarder dollars, hvilket svarer til 70 milliarder danske kroner.
Kæden blev solgt til den nette sum af 66 milliarder kroner ifølge Wall Street Journal, hvilket gør det til én af de allerstørste handler i fastfood-branchen i USA. Faktisk er det kun overgået af Roark Capital’s opkøb af Dunkin’ i 2020, hvor prisen lød på 11,3 milliarder dollars.
Selvom det ikke er slut med at kunne få en sandwich på Subway, så vil opkøbet formentlig have betydning. Det kan nemlig betyde en større opdatering af virksomheden, så den kan fortsætte med at vokse – uden familiens indblanding.
Andre læser også