Den danske astronaut Andreas Mogensen er kommet afsted på sin rum ekspedition. Ekspeditionen er planlagt til at vare 6 måneder, hvor han skal være på rumstationen ISS. Hans rolle er stor og har en markant betydning for europæisk rumfart. Opsendelsen af Andreas Mogensen og 3 andre astronauter har forløbet perfekt. Det betyder, at de er kommet sikkert og godt afsted. Planen er foreløbigt, at de 4 astronauter skal ud af deres rumdragter og få hvilet sig. Imens vil de vente på, at de kan koble sig til ISS, skriver TV2.
Endurance, som raketten hedder, skulle allerede have været sendt afsted fredag morgen. En teknisk detalje gjorde dog, at det blev udskudt. Det blev ved pressemødet i dag fortalt, at de havde haft en mistanke om, at der var problemer med ventiler. Derfor blev det hele udskudt, da det skulle tjekkes godt igennem en ekstra gang. Det viste sig dog, at der ikke var problemer med ventilerne. Det er blot et positivt udtryk, at det hele tjekkes godt igennem en ekstra gang. – I den situation er det ikke et spørgsmål, om vi når at blive færdige til den planlagte nedtælling. Det handler om sikkerhed, og så bruger vi den tid, som er nødvendig, sagde han på pressemødet. – fortæller Benjamin Reed, direktør for opsendelser af mennesker hos SpaceX.
Josef Aschbacher, der er generaldirektør for Det Europæiske Rumagentur (ESA), fortæller på pressemødet, at hans rolle er stor for europæisk rumfart. Han er den første ikke-amerikaner om bord på typen af rumskibe, der hedder Dragon.
– Det er et tydeligt tegn på, at der er tillid til ESA. Tak til de partnere, der har accepteret ham som pilot. Det betyder meget for os, siger Aschbacher.
Andre læser også