Det er indholdet i en ny uddannelsesreform, som et bredt politisk flertal er blevet enige om.
Bag aftalen står SVM-regeringen samt SF, De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.
Planen er på sigt, at 10 procent af de kandidatstuderende skal optages på en uddannelse på et år og tre måneder og ikke de to år, en kandidatuddannelse sædvanligvis tager.
20 procent skal optages på en såkaldt erhvervskandidat, hvor den studerende arbejder ved siden af studiet.
Der skal også oprettes 2500 engelsksprogede studiepladser.
Reformen bliver indført i flere faser.
Ambitionen er, at 10 procent af de kandidatstuderende i 2028 skal optages på en uddannelse på et år og tre måneder. Samme år skal 10 procent optages på en erhvervskandidat.
Yderligere fem procent skal i henholdsvis 2030 og 2032 optages på en erhvervskandidatuddannelse.
Allerede i regeringsgrundlaget, der blev præsenteret på Marienborg i december 2022, blev der varslet en reform af kandidatuddannelserne.
I marts kunne uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) præsentere regeringens konkrete udspil.
Det indeholdt blandt andet en forkortelse af op mod halvdelen af kandidatuddannelserne. Men det tal er altså endt på 10 procent.
Mandag trak De Radikale og Enhedslisten sig fra forhandlingerne.
De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, frygter færre og dårligere kandidater. Han frygter også, at det vil skubbe til den mistrivsel, mange studerende har.
Mandag kaldte Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, reformen for “et tåbeligt eksperiment”.
Hun mener, at resultatet vil skabe dårligere uddannelser og lægge et pres på “en generation, der i forvejen er presset”.
/ritzau/
Andre læser også
