AVIZ

Chelsea sender stopper til Saudi-Arabien efter én sæson

Champions League - Quarter Finals - First Leg - Real Madrid v Chelsea
Champions League - Quarter Finals - First Leg - Real Madrid v Chelsea (Albert Gea/Reuters)

Senegaleseren skifter til Al Hilal i den saudiarabiske liga og bliver dermed den seneste i rækken af veltjente profiler fra europæiske topklubber, der fremover skal kaste stjernestøv over den saudiarabiske fodboldliga.

– Vi vil gerne takke Kalidou for hans bidrag på og uden for banen i tiden på Stamford Bridge og ønsker ham alt godt i næste skridt i karrieren, lyder det i en kortfattet meddelelse på Chelseas hjemmeside.

Det blev i alt til 32 kampe i Chelsea-trøjen for den rutinerede midterforsvarer, der var en stor profil, da han sidste sommer forlod Napoli efter otte sæsoner.

Tidligere i karrieren har han spillet for Genk i Belgien og Metz i fødelandet Frankrig.

Den saudiarabiske liga har i de seneste måneder været på storindkøb i europæisk fodbold.

I vinter skiftede Cristiano Ronaldo fra Manchester United til Al Nassr. Siden er Karim Benzema (Al Ittihad), N’Golo Kanté (Al Ittihad) og Ruben Neves (Al Hilal) fulgt efter.

/ritzau/

Andre læser også