AVIZ

Nu er der livreddere på 35 danske strande og havnebade

(Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
(Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Derfor vil TrygFondens livreddere igen være at finde på 35 af de største badesteder i Danmark fra fredag og frem til 16. august, dagligt fra klokken 10-18.

Livredderne kan være med til at give en ekstra tryghed til badegæsterne, og det betyder meget, hvis man skal nyde turen til stranden.

Det siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

– Vi tilbyder en ekstra tryghed og sikkerhed for de folk, som gerne vil have det, og så er vi med til at facilitere en god dag på stranden.

– Og så er vi der selvfølgelig også, hvis man skulle have brug for hjælp af større eller mindre grad, siger han.

I 2022 gennemførte TrygFondens Kystlivrednings livreddere 67.469 indsatser, hvoraf de 22 betegnes som aktioner, hvor personer var i livsfare.

Ifølge Anders Myrhøj er det vigtigt – uanset hvor ved kysterne, man bader – at man er meget opmærksom.

– Opmærksomhed er en manglende ressource i samfundet. Det er egentlig der, den går rigtig galt. Opmærksomheden på især børn, som jo er super impulsive og hurtigt bliver væk.

– Det kan gå hjemme i haven, men det går altså ikke, når du er ude ved et åbent hav. Så hav god fokus på dem, og så selvfølgelig opmærksomhed på de forhold, der er på dagen, siger han.

/ritzau/

Andre læser også