AVIZ

Tilsyn sagsøger Amazon for at narre millioner til abonnement

FTC Files Lawsuit Against Amazon Over Prime Membership Pratices
FTC Files Lawsuit Against Amazon Over Prime Membership Pratices (Justin Sullivan/Ritzau Scanpix)

Det er det amerikanske handelstilsyn, Federal Trade Commission (FTC), som ved en føderal domstol i Seattle har lagt sag an.

I søgsmålet lyder det blandt andet, at selskabet “bevidst narrede folk til at tilmelde sig Amazon”.

Amazon udtaler i en meddelelse, at FTC’s påstande er “falske faktuelt og juridisk”.

Anklagen fra det amerikanske handelstilsyn lyder, at Amazon har brugt “manipulerende, tvangslignende eller vildledende design af brugerflader kendt som dark patterns (mørke strukturer eller mønstre, red.)”.

Designet skal ifølge beskyldningerne have haft til formål at “narre kunder til automatisk at forny deres prime-abonnementer”.

Søgsmålet er et af flere tiltag fra Biden-administrationen, som forsøger at slå ned på de store tech-selskabers dominerende position på markedet.

Håbet er, at tiltagene kan føre til bedre forbrugerbeskyttelse og øge konkurrencen på markedet.

FTC kalder Amazon Prime verdens største abonnementstjeneste med en omsætning på omkring 170 milliarder kroner årligt. Via tjenesten tilbydes hurtig og gratis levering af en række genstande. Den giver også adgang til en række tilbud samt film, musik og tv-serier.

I USA betaler Prime-medlemmer omkring 950 kroner om året.

På verdensplan har Prime over 200 millioner medlemmer, og den spiller en vigtig rolle for en række andre dele af Amazons forretning, heriblandt streamingtjenesten Prime Video.

I en udtalelse siger Amazon:

– Sandheden er, at vores kunder elsker Prime, og vi har med vilje gjort det klart og simpelt for kunder at til- og afmelde sig deres medlemskab.

/ritzau/Reuters

Andre læser også