AVIZ

Lukasjenko opruster med frivillig styrke på 100.000 mand

Belarus Military
Belarus Military (Nikolai Petrov/Ritzau Scanpix)

Det sker, så alle har kendskab til “at håndtere våben” og kan være klar til at svare igen ved en eventuel aggression rettet mod landet og for at opretholde den offentlige orden i fredstid.

– Situationen er ikke let. Jeg har sagt mere end en gang: enhver mand – og ikke kun en mand – skal være i stand til i hvert fald at håndtere våben, har præsidenten sagt under et møde i landets sikkerhedsudvalg.

– I det mindste til beskyttelse af sin familie – og om nødvendigt – sit hjem, sit eget stykke jord – og om nødvendigt – sit land.

Aleksandr Lukasjenko sagde i sidste uge, at han kun vil give sine militære styrker ordre til at kæmpe sammen med det allierede Rusland, hvis et andet land retter et angreb mod hans land. Det oplyste det statslige nyhedsbureau Belta News.

Lukasjenko har ofte afvist påstande fra Ukraine og fra Vesten om, at hans land kan blive inddraget mere i konflikten på Moskvas side.

Præsidenten tillod Rusland at gå gennem hviderussisk territorium, da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Han har tidligere udtalt, at “erfaringen” i Ukraine nødvendiggør et styrket forsvar.

Den hviderussiske præsident er dømt paria i vesten. Han er Europas længst siddende leder og har siddet på magten i 28 år.

Hviderusland er afhængig af Rusland både politisk og økonomisk, og den russiske præsident, Vladimir Putin, støttede Lukasjenko, da han overlevede massive pro-demokratiske demonstrationer i 2020.

/ritzau/Reuters

Andre læser også