AVIZ

Franskmand forlader Chelsea og gør Benzema selskab i Al Ittihad

FILES-FBL-ENG-FRA-KSA-AL-ITTIHAD-KANTE
FILES-FBL-ENG-FRA-KSA-AL-ITTIHAD-KANTE (Justin Tallis/Ritzau Scanpix)

Det bekræfter Al Ittihad på det sociale medie Twitter.

– Lyt ej til de falske rygter. Kante er en Ittihad-spiller nu, skriver den saudiarabiske klub.

Jeddah-klubben har allerede skrevet kontrakt med N’Golo Kantes landsmand Karim Benzema. Dermed har den saudiarabiske klub skrevet kontrakt med to Champions League-vindere denne sommer.

Karim Benzema har allerede sendt en hilsen til sin nye holdkammerat på det sociale medie Instagram.

– Hej N’Golo. Jeg har engang fortalt dig, at du er den bedste felt-til-felt-midtbanespiller i verden. Nu glæder jeg mig til at spille med dig igen – selvfølgelig for det bedste hold i Saudi-Arabien. Vi ses i Jeddah, siger Benzema.

Kante svarer i samme opslag, at han glæder sig til at tørne ud for Jeddah-klubben.

– Tak, Karim. Godt at se dig igen. Tak for ordene. Jeg glæder mig til at spille med dig, den bedste spiller i verden, og jeg glæder mig til at spille med Tigrene (kælenavn for Al Ittihad, red.) foran fansene på Al-Jawhara Stadion, siger han.

Kanté blev for alvor et navn på den store scene, da han skiftede fra franske Caen til Leicester i England i sommeren 2015.

Klubben blev hyldet for sit fantastiske talentspejderarbejde, der også havde bragt Jamie Vardy og Riyad Mahrez til klubben, og chokerede fodboldverden ved at vinde Premier League i 2015-16-sæsonen.

Især Kanté blev kendt for sit enorme løbepensum og intelligente spil på midtbanen.

De egenskaber spillede en nøglerolle i mesterskabssæsonen for Leicester. Men bare et år efter at have forladt Frankrig rykkede franskmanden videre til Chelsea, hvor han var blandt de vigtigste spillere på holdet, som vandt mesterskabet i 2016-17-sæsonen og FA Cup i den efterfølgende sæson.

Franskmanden vandt desuden Champions League med Chelsea i 2021.

/ritzau/

Andre læser også