AVIZ

Politiet sætter ind mod spirituskørsel i danskernes sommerhygge

RB PLUS Nat-job øger risiko for flere typer kræft
RB PLUS Nat-job øger risiko for flere typer kræft (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Derfor øger politiet sit fokus på spiritus- og narkokørsel i sommerlandet fra på mandag.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Det er størstedelen af landets politikredse, der er med i den øgede kontrol af bilisters mulige påvirkning.

– Det gør vi, fordi det er dejlig sommer. Mange er ude at hygge sig, og tit og ofte her i Danmark foregår det med alkohol, siger Christian Berthelsen, der er politiassistent i Rigspolitiets Koncernkommunikation, til Ritzau.

– Når det er lidt varmt, så kører det bare ind, og så kan man måske komme til at sætte sig bag rattet og køre hjem. Og det er et stort problem, fordi det er super farligt, siger han.

Man vil kunne se politiet flere steder rundt om i sommerlandskabet, hvor man vil blive vinket ind af politiet og få lov til at blæse i alkometeret.

Christian Berthelsen understreger, at politiets succeskriterie er at fange nul personer, der er påvirket bag rattet.

– Men vi må være ærlige og kigge på, hvordan det har set ud de senere år, når vi har lavet de her kontroller, siger han og henviser til tallene fra juni 2022.

Alene i den måned sigtede politiet 635 personer for spirituskørsel og 724 for narkokørsel.

På trods af, at det er blevet stadig mindre socialt acceptabelt at køre i påvirket tilstand, er der stadig spirituspåvirkede trafikanter i hver femte dødsulykke. Det oplyser Rigspolitiet.

Ifølge politiet sker der flere spiritusulykker med personskade i sommermånederne juni og juli end for eksempel i november og december.

Ud over spirituspåvirkning vil der også ske kontrol af, om førerne er påvirkede af narkotika eller medicin.

Initiativet vil vare fra mandag den 19. juni og frem til søndag den 2. juli.

Det vil variere fra politikreds til politikreds, hvordan kontrollen vil blive gennemført i praksis, skriver Rigspolitiet.

Det afhænger af de forskellige sommerfester i eksempelvis sommerhuskvarterer, på villaveje, på strande eller andet.

Politiet vil også udføre kontroller på søndage, hvor man stadig kan være påvirket fra weekendens fester.

Christian Berthelsen opfordrer til, at man forsøger at forhindre andre i at køre, hvis man ved, de er påvirkede. Enten ved at sige det til dem eller tage deres nøgler.

Hvis det ikke er muligt, opfordrer han til at ringe 114 eller 112.

/ritzau/

Andre læser også