AVIZ

Nyt skælv på 6,3 ryster region mellem Syrien og Tyrkiet

People react after a quake in Antakya in Hatay province, Turkey
People react after a quake in Antakya in Hatay province, Turkey (Clodagh Kilcoyne/Reuters)

Det oplyser Det Europæiske Seismologiske Center, EMSC, ifølge Reuters.

Ifølge EMSC skete skælvet i to kilometers dybde.

Også USA’s geologiske myndighed USGS målte mandagens skælv til 6,3.

Skælvets epicentrum var i Antakya, som er hovedstad i Hatayprovinsen.

Øjenvidner siger til Reuters, at skælvet kunne mærkes i både Syrien, Egypten og Libanon.

Indtil videre er der ingen oplysninger om, hvorvidt skælvet har kostet menneskeliv.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at skælvet rystede Hatay.

Det var det hårdest ramte område ved skælvet den 6. februar, hvor over 47.000 mennesker blev dræbt i Tyrkiet og Syrien. Desuden blev millioner gjort hjemløse.

– Skælvet rystede byen Defne og kunne tydeligt mærkes af AFP’s udsendte hold i Antakya og Adana – 300 kilometer længere mod nord.

Jordskælvet skete i flere kilometers dybde ved grænsen til Syrine lidt efter klokken 17 lokal tid (klokken 18 dansk tid).

Øjenvidner i Antakya siger, at redningsmandskab løb rundt for at se, om nogen var kommet noget til.

Muna Al Omar, der bor i byen siger, at hun var i et telt på en parkeringsplads i den centrale del af Antakya, da hun mærkede skælvet.

– Jeg troede, at jorden ville åbne sig til en afgrund under mig, siger hun grædende, mens hun holder sin syvårige søn i armene.

– Kommer der nu nye efterskælv? spørger hun.

/ritzau/Reuters

Andre læser også