Det anbefaler Rørdam-udvalget, som er kommet med flere bud på, hvordan ventetiderne kan gøres kortere ved domstolene.
Anbefalingen fremgår af udvalgets tredje og sidste delberetning, som er sendt til Folketingets Retsudvalg.
Som det er i dag, bliver komplekse sager om samvær afgjort i familieretten. Der findes en familieret ved alle landets byretter.
Komplekse samværssager er sager, hvor der skal tages højde for risikofaktorer som vold, psykisk vold eller misbrug hos forældrene, og hvor der er et højt konfliktniveau mellem de voksne.
Derudover kan der være sager, hvor der hverken er misbrug eller vold indblandet, men hvor afgørelsen vurderes at være “indgribende” for barnet og derfor skal afgøres af familieretten.
Familieretshuset blev oprettet i 2019. Det erstattede Statsforvaltningen. Samtidig blev der oprettet en familieret under hver byret.
Den nuværende ordning, hvor domstolene tager stilling til de mest komplekse samværssager, skal evalueres næste år.
Og det er i den forbindelse, at Rørdam-udvalget anbefaler, at man overvejer at fritage byretterne for alle samværssager.
– Udvalget bemærker, at de hidtidige erfaringer med det familieretlige system viser, at samværssager fortsat er mindre egnede til domstolsbehandling, skriver Rørdam-udvalget og fortsætter:
– Fordi forholdene udvikler sig løbende med behov for løbende justeringer i samværet, mens domstolsbehandling er karakteret ved en afgrænset tvist, der finder sin endelige afgørelse ved en dom.
Hos Danske Familieadvokater skaber forslaget imidlertid bekymring.
Formand Helle Brandt mener, at det vil forringe de berørte familiers mulighed for at komme godt gennem konflikterne, hvis alle sager om samvær skal behandles af Familieretshuset.
– Det bekymrer os dybt, fordi vi mener, det giver et retssikkerhedsmæssigt problem. For i det administrative system har du ikke mulighed for at få fri proces og få den rådgivning, vejledning og hjælp fra en advokat, som du har i retssystemet, siger Helle Brandt til Ritzau.
Hun nævner desuden, at der er lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset. Helle Brandt har eksempler på, at en sag har været halvandet år undervejs.
– Processen er alt for lang, og man taber alt for mange sårbare børn og familier i systemet, siger hun og henviser til, at uenigheder om samvær som regel er akutte og bør løses relativt hurtigt.
I familieretterne er sagsbehandlingstiden op til tre-fire måneder, fortæller Helle Brandt, som selv er familieretsadvokat.
Rørdam-udvalget skriver dog, at det ikke kan anbefale, at der på nuværende tidspunkt – inden evalueringen – laves en lovændring, som flytter alle tvister om samvær over til Familieretshuset.
Men hvis alle sager lægges over til Familieretshuset på et senere tidspunkt, skal det behandle samværssagerne som første instans, skriver udvalget.
Hvis en af forældrene anmoder om det, skal Familieretshusets afgørelse kunne ankes til familieretten. Og – efter en særlig tilladelse – til landsretten.
Det kan “alternativt overvejes”, om familieretten skal kunne fastsætte et “niveau for samvær” – altså en ramme for samværet.
Det kan for eksempel være, at den ene forælder skal se barnet eller børnene i weekenderne, eller at begge forældre skal se barnet lige meget.
Og hvis forældrene så ikke kan blive enige om detaljerne, kan sagen sendes videre til Familieretshuset, foreslår Rørdam-udvalget.
Udvalget har fået sit navn efter højesteretspræsident Thomas Rørdam, som leder dets arbejde. Det har udgivet tre afrapporteringer.
Rørdam-udvalget blev nedsat af justitsminister Peter Hummelgaard (S) i efteråret 2022 og skulle undersøge mulighederne for at optimere retssystemet forud for politiske forhandlinger om domstolene.
Lange sagsbehandlingstider er et af de mest presserende problemer i retsvæsnet, som udvalget har haft fokus på.
/ritzau/
Andre læser også
