AVIZ

Oppositionen i Japan ventes at stille mistillidsvotum fredag

Japan''s PM Kishida arrives at his office
Japan''s PM Kishida arrives at his office (Masanori Genko/Ritzau Scanpix)

Det rapporterer den japanske tv-station NTV.

Det ventes, at oppositionen vil fremsætte mistillidsvotummet fredag. Bliver det stemt igennem, bliver parlamentet opløst, og der skal være valg i det asiatiske land.

Mistillidsvotummet vil i så fald blive stillet i forbindelse med en afstemning om en lov, der vil øge Japans evner til at forsvare sig. Det ventes, at der skal stemmes om loven i det japanske overhus fredag.

I Japan har der på det seneste været spekulationer om, at Kishida ville udskrive valg, fordi hans popularitet steg, efter at han var vært for G7-topmødet i maj.

Meningsmålinger viser også, at der er støtte til premierministeren, mens det også går godt på det japanske aktiemarked.

Regeringen har dog fået meget kritik over problemer med nationale identitetskort. Desuden er der opstået vrede mod Kishida på grund af en fest, som hans søn og hans tidligere afdelingschef holdt i premierministerens officielle bolig.

Begge situationer har fået Kishidas allierede til at advare mod at udskrive valg.

På et pressemøde tirsdag sagde Kishida, at han vil beslutte, om han udskriver valg baseret på en grundig gennemgang af forskellige faktorer. Hvilke faktorer, der er tale om, oplyste han ikke.

Det er det største oppositionsparty, Japans Konstitutionelle Demokratiske Parti, der står i spidsen for mistillidsvotummet.

Den lov, der ventes at blive stemt om fredag, vil hæve skatterne for at få råd til at bruge 4300 milliarder yen – svarende til 200 milliarder kroner på forsvaret.

Det er det, der har ført til stridigheder blandt de japanske lovgivere.

/ritzau/Reuters

Andre læser også