AVIZ

Erdogan: Sverige skal ikke regne med Nato-medlemskab i Vilnius

FILE PHOTO: Turkish President Tayyip Erdogan announces new cabinet during a press conference, in Ankara
FILE PHOTO: Turkish President Tayyip Erdogan announces new cabinet during a press conference, in Ankara (Umit Bektas/Reuters)

Det siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge nyhedsbureauet Anadolu.

Han henviser til, at den svenske regering ikke fuldt ud har taget sin terrorlovgivning i anvendelse og sat en stopper for militante kurdere i Sverige.

Den tyrkiske regering “kan ikke nærme sig positivt” til Sveriges ønske, så længe “terrorister” demonstrerer i Stockholms gader. Det siger Erdogan på flyrejsen hjem efter et besøg i Aserbajdsjan.

Natos stats- og regeringschefer skal holde deres årlige topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius, den 11. og 12. juli.

Erdogan fremsatte sine bemærkninger kun få timer før, at repræsentanter for Sverige, Finland og Nato onsdag var mødt op i den tyrkiske hovedstad, Ankara. Her skulle de på ny forhandle med tyrkiske embedsmænd om svensk medlemskab.

USA og de fleste Nato-lande håbede, at Erdogan efter sin valgsejr ved præsidentvalget i sidste måned, ville bløde op på sin modstand over for Sverige.

Men det er ikke sket endnu.

De to neutrale lande Finland og Sverige søgte om Nato-medlemskab, efter Rusland angreb Ukraine sidste år. Men kun Finland er lukket indenfor i Nato med tyrkisk støtte.

Også Ungarns premierminister, Viktor Orban, har erklæret, at han er imod svensk medlemskab. Både han og Erdogan har fortsatte tætte forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det kræver enighed mellem samtlige Nato-lande for at kunne blive medlem af forsvarsalliancen.

/ritzau/dpa

Andre læser også