AVIZ

Investorer pumper flere millioner ind i Lyngby

Superliga: AC Horsens - Lyngby Boldklub
Superliga: AC Horsens - Lyngby Boldklub (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Ejerkredsen Friends of Lyngby sørger nemlig for en kapitalindsprøjtning på 10 millioner kroner, skriver Lyngby på sin hjemmeside.

Ifølge medejer Mads Byder blev milliontilførslen vedtaget inden hjemmekampen mod AaB på næstsidste spilledag. Den var således uafhængig af, om klubben ville redde sig i den bedste række.

Pengene skal bruges til “fortsat udvikling af klubben”.

– De 10 millioner kroner er et vidnesbyrd om, at valutaen for os ikke alene er resultaterne på banen.

– Vi ejere kigger på det samlede projekt, og den store fremgang med akademiet, sponsorer, tilskuere, samarbejder i regionen og følelsen af, at hele Lyngby er sammen om det, giver os en fantastisk platform til at fortsætte vores udvikling, siger Mads Byder til hjemmesiden.

Friends of Lyngby overtog i 2018 ejerskabet af den dengang økonomisk kriseramte klub. Investorkredsen tæller blandt andre den nuværende Lyngby-spiller Andreas Bjelland.

/ritzau/

Andre læser også