Det siger kongen til det norske nyhedsbureau NTB i forbindelse med et officielt besøg i Nordland i det nordlige Norge.
Den 86-årige konge er afsted sammen med sin hustru, dronning Sonja, på et fire dage langt besøg. Det sker kun tre uger efter, at kongen var indlagt på sygehuset i en uge.
– Det var selvfølgelig ikke den rareste periode i ens liv. Men det hele er gået utrolig godt, og jeg ved, at kongen har de bedste læger og en rigtig god dialog, siger dronning Sonja, da parret møder pressen.
– Jeg kan sige, at det var utrolig kedeligt, tilføjer kong Harald, som på billeder fra besøget bruger krykker.
Kongen er glad for den modtagelse, som kongeparret har fået i Nordland.
Han siger, at selv om de mangler noget varmt vejr, så har der været masser af varme fra dem i befolkningen, som de har mødt indtil videre på turen.
Turen fortsætter onsdag og torsdag.
Kong Harald og dronning Sonja skal på to dages besøg i Danmark i næste uge.
Besøget begynder torsdag i næste uge i København. Dagen efter skal kongeparret sejle videre til Aarhus.
Kongeparret står blandt andet i spidsen for en norsk erhvervsdelegation i Danmark.
/ritzau/
Andre læser også