Det siger præsidenten i et interview med Wall Street Journal offentliggjort lørdag.
– Vi tror meget på, at vi kommer til at lykkes, siger han til den amerikanske avis.
– Jeg ved ikke, hvor længe det kommer til at tage. For at være ærlig kan det gå en række veje, fuldstændigt forskellige. Men vi kommer til at gøre det, og vi er klar.
Den ukrainske regerings håb er, at det vil være muligt at ændre krigens dynamik og indtage russiskbesatte territorier igen.
Det er nu omtrent 15 måneder siden, at Rusland invaderede sit naboland, og efterfølgende har krigen raset.
Sidste måned sagde Zelenskyj, at Ukraine blandt andet måtte vente på flere vestlige kampvogne, før det var tid til at indlede en modoffensiv.
Han har i længere tid gjort en stor indsats for at få vestlige politikere til at donere flere våben og andre former for militærhjælp. Donationerne er afgørende for, at Ukraines kan gennemføre sine militære planer.
/ritzau/Reuters
Andre læser også