Det skriver Berlingske.
Ifølge avisen er der tale om den største stigning nogensinde.
Dermed er næsten 2,7 millioner danskere dækket af en privat sundhedsforsikring, viser nye tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.
– Det er en meget markant udvikling. Langt hovedparten af danskere i arbejde har i dag adgang til en sundhedsforsikring, forklarer brancheorganisationens administrerende direktør, Kent Damsgaard, til Berlingske.
Avisen skriver, at udviklingen vidner om en bevægelse i Danmark. I 2003 havde under 300.000 personer en privat sundhedsforsikring, mens 1,5 millioner personer for ti år siden var dækket privat.
Tallene betyder, at der i dag er flere danskere med en privat sundhedsforsikring, end der er danskere med en ejerbolig, skriver Berlingske.
Fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh lyder det, at udviklingen rykker ved grundtankerne om velfærdssamfundet.
Bukh påpeger, at diskussionen ifølge ham ikke fylder væsentligt i den offentlige debat.
Reelt set har udviklingen nemlig skabt et A-hold, et B-hold og et C-hold i Danmark. A-holdet har råd til at købe sig til alt, C-holdet har ikke råd til noget, mens B-holdet er den bredde middelklasse, der får råd til at købe mere og mere, forklarer Per Nikolaj Bukh.
Udviklingen peger også på, at danskere i stigende grad ikke føler, at der er garanti for tryghed og støtte i det offentlige system. Det fortæller Kjeld Møller Pedersen, der professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til Berlingske.
Ifølge ham har langt størstedelen af privatansatte en sundhedsforsikring, mens det er nærmest ikkeeksisterende blandt offentligt ansatte.
/ritzau/
Andre læser også