AVIZ

Brøndby lægger halvandet år på anførers kontrakt

Randers FC - Brøndby IF, Superliga
Randers FC - Brøndby IF, Superliga (Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

En lille måned før, anførerens kontrakt stod til at udløbe, er parterne blevet enige om en forlængelse.

Mensah og Brøndby har nu papir på hinanden frem til udgangen af 2024.

Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.

– Jeg er utrolig glad for at have forlænget min kontrakt med Brøndby IF endnu en gang, lyder det fra 32-årige Mensah på hjemmesiden.

– Klubben betyder meget for mig, og vi har et fantastisk hold med rigtig meget potentiale, og som jeg glæder mig over også at skulle være en del af fremadrettet.

Kevin Mensah sad på grund af en alvorlig knæskade ude i næsten et år fra marts 2022 til februar i år. Han er derfor kun noteret for otte optrædener for Brøndby i indeværende sæson.

Mensah blev i februar gjort til anfører i Brøndby, da Andreas Maxsø forlod klubben.

Venstrebacken har været i klubben, siden han ankom fra Esbjerg i januar 2017, og har i alt spillet 135 førsteholdskampe for Brøndby.

/ritzau/

Andre læser også