Den underliggende betydning skulle have været, at Justin Thomas spiller som en pige. Nu undskylder Tiger Woods dog, hvis nogen skulle været blevet stødt over det.
– Hvis jeg på nogen måde har stødt nogen, så undskyld. Vi laver altid sjov med hinanden, siger han.
– Det var bare meningen, at det skulle være for sjov, men det er tydeligvis ikke sådan, at det gået.
Tv-billederne af Tiger Woods, der giver tamponen til Justin Thomas, skabte en kraftig modreaktion, og kritikere kaldte den 47-årige golfstjernes vittighed “sexistisk”.
Den berømte amerikanske sportsklummeskribent Christine Brennan skrev i en klumme for mediet USA Today, at vittigheden var på lige linje med “umodne vittigheder, som havde til hensigt at nedgøre”.
Tiger Woods er til Genesis Invitational tilbage på golfbanen for første gang siden oktober 2020. I 2021 var han involveret i en trafikulykke, som nær endte med at koste ham hans ene ben.
/ritzau/Reuters
Andre læser også