Sådan lyder det i en ny aftale, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner torsdag.
Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Aftalen er faldet på plads som led i årets økonomiforhandlinger mellem regeringen, kommuner og regioner. Den omfatter personer, der både har en psykisk lidelse og et behandlingskrævende misbrug.
Aftalen betyder også, at de nuværende 114 særlige pladser i psykiatrien omlægges til 88 pladser i et længerevarende og mere fleksibelt tilbud forankret i den regionale psykiatri, men som er målrettet samme patientgruppe.
Det skal sikre, at flere får en plads, eftersom de særlige pladser har haft store problemer med belægningen, skriver ministeriet.
– Med omlægningen af de særlige pladser i psykiatrien sikrer vi, at pladserne bliver langt mere fleksible, så vi bruger de samlede ressourcer bedst muligt, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
– Dermed undgår vi, at sengepladser står tomme i en presset psykiatri, men at de tværtimod gavner den særlige gruppe af mennesker, der har så hårdt brug for dem.
Tilbuddet indfases gradvist fra 1. september 2024, mens omlægningen af de særlige pladser træder i kraft 1. juli 2024.
Regionerne kompenserer med 323 millioner kroner og får derudover tilført 108 millioner kroner. Det svarer til merudgifterne ved omlægningen af de særlige pladser.
Derudover frigøres 61 millioner kroner i kommunerne som følge af omlægningen.
/ritzau/
Andre læser også