Det får styrelsen beføjelser til som følge af en lovændring, som et politisk flertal står bag. Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen torsdag i en pressemeddelelse.
– På den måde kan vi afsløre de steder, hvor forhandlerne for eksempelvis ikke tjekker om køberen er erhvervsdrivende eller sælger lattergas over den tilladte mængde til forbrugerne, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Stine Pedersen.
Lovændringen træder i kraft fra 1. juli, og det er fra denne dato, at styrelsen må tage den nye metode i brug.
Ændringen strammer også reglerne for lattergas på andre måder.
Hvis der sælges mere end 17 gram lattergas, bliver forhandlerne forpligtet til at tjekke, om køberen er erhvervsdrivende. Desuden må der ikke sælges lattergas til personer under 18 år.
Det gøres også ulovligt at sælge lattergas til beruselse uanset mængden, og borgere risikerer en bødestraf, hvis de er i besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder.
Det kan eksempelvis være på uddannelsesinstitutioner eller i nattelivet.
Hvis reglerne brydes, kan det ifølge Sikkerhedsstyrelsen føre til en bødestraf eller op til to års fængsel under skærpende omstændigheder.
Lattergas produceres til industrielt brug og benyttes eksempelvis i flødeskumssifoner. Der bruges en anden slags lattergas hos eksempelvis tandlægen og jordemoren, hvor lægemidlet oftest vil være opblandet med ilt.
Men lattergas kan også anvendes som et rusmiddel. Rusen er kort og kan minde om den, man kan få fra alkohol.
Direkte inhalering af gas fra gaspatroner kan ifølge Sundhedsstyrelsen føre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser med sig.
Er gassen ikke blandet med ilt, kan man få iltmangel, og derudover kan man få forfrysninger i mund, lunger og stemmebånd af den kolde gas.
Misbrug af lattergas kan give skader på hjerne og nervesystemet, og det er der ifølge Sundhedsstyrelsen set eksempler på i Danmark. Internationalt er der også set tilfælde af psykose og depression i forbindelse med misbrug af lattergas.
/ritzau/
Andre læser også
