Dommen er en stadfæstelse af en Østre Landsrets-dom fra november.
Sagen handler om en kvinde, som i 2018 fødte en dreng. Hun var blevet gravid efter behandling med donorsæd på en fertilitetsklinik i Danmark.
Kvinden mente på den baggrund, at drengen havde dansk indfødsret. I indfødsretslovens paragraf 1 står der nemlig, at et barn har dansk indfødsret ved fødslen, hvis faren, moren eller medmoren er dansk.
Og da donoren biologisk set var barnets far, så skulle sagen jo være forholdsvis enkel. Skulle man tro.
Men i februar 2020 traf Udlændinge- og Integrationsministeriet afgørelse om, at drengen ikke skulle tildeles dansk indfødsret – altså statsborgerskab – ved fødslen.
For ud over indfødsretsloven findes der også en lov kaldet børneloven, som i den aktuelle sag er relevant.
Børneloven siger, at en sæddonor som udgangspunkt ikke anses som far til barn, når barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, altså ved reagensglasmetoden, mikroinsemination eller insemination.
Højesteret anerkender i dommen, at et barn så vidt muligt har ret til en far i juridisk forstand. Men i tilfælde med sæddonation skal der også tages andre hensyn, nemlig til donor, som gør, at det er rimeligt nok, at en donor ikke anses som far i juridisk forstand.
Højesteret har også taget stilling til, hvorvidt afgørelsen om at nægte drengen dansk statsborgerskab er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det er ifølge Højesteret ikke tilfældet. For drengen er cubansk statsborger, og afgørelsen gør ham således ikke statsløs.
Desuden stilles drengen ikke anderledes end andre børn født i Danmark, som ikke har en forælder med dansk statsborgerskab.
/ritzau/
Andre læser også
