Det mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi hos Syddansk Universitet (SDU).
– Det store og uløste spørgsmål er, hvordan man skaffer nok sygeplejersker til at imødekomme kapacitetsproblemer i sundhedssektoren.
– Det er manglende sygeplejersker, der er den begrænsende faktor på sygehusene, siger han.
Regeringen har mandag præsenteret en ny sundhedspakke, der varigt skal afsætte fem milliarder kroner til sundhedsområdet årligt.
Jes Søgaard savner, at der bliver svaret på, hvordan man vil fastholde og tiltrække nyt personale – og særligt sygeplejersker.
En måde er at imødekomme det lønkrav, som sygeplejerskerne tidligere har præsenteret.
– Hvis det sker, kunne man forstille sig, at nogle af dem, der har forladt sygehusene de seneste år, vil komme tilbage, siger han.
– Og så vender man det til en positiv spiral: Jo flere der kommer, jo lettere bliver det for det nuværende personale. Der er jo en ekstra belastning på sygeplejerskerne, fordi der er for få lige nu.
Ifølge professoren sættes der i øjeblikket begrænsninger for operationsafdelinger, fordi der netop er en mangel på sygeplejersker.
– Hvis der ikke er sygeplejersker, som kan passe patienterne, må man ikke operere, siger han.
– Så det hele hænger sammen, og det giver så de flaskehalse, at man falder længere og længere bagud på eksempelvis kræftområdet, siger han.
Som en del af sundhedspakken afsættes der 400 millioner til kræftområdet de næste to år. Fra 2025 hæves beløbet til 600 millioner årligt.
Det er blandt andet resultatet af, at mere end hver fjerde patient i et kræftpakkeforløb ikke fik behandling inden for den såkaldte forløbstid sidste år.
Selv om et lønløft til sygeplejersker forekommer som den oplagte løsning, vil det ikke være ligetil for politikerne, vurderer Jes Søgaard.
– Problemet er, at der vil komme et ramaskrig fra blandt andet fagforeninger for lærere og politibetjente, der også vil kræve et lønløft, siger han.
Professoren har forsøgt at lave en grov beregning for, hvor meget et lønløft til sygeplejerskerne vil koste statskassen.
Ifølge beregningen vil et løft på 4000-5000 kroner per måned koste mellem to og tre milliarder kroner. Og efter skattebetaling vil der være en nettoudgift på op mod 1,5 milliarder kroner, siger han.
/ritzau/
Andre læser også