AVIZ

Syrienkriger kræves idømt livstid for landsforræderi

Københavns Byret behandler en straffesag om vold og uro i forbindelse med demonstrationer mod corona-restriktioner
Københavns Byret behandler en straffesag om vold og uro i forbindelse med demonstrationer mod corona-restriktioner (Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det mener anklagemyndigheden, at Ahmad Salem El-Haj skal idømmes i en sag, hvor han er kendt skyldig i landsforræderi i forbindelse med deltagelse i kamphandlinger for Islamisk Stat i Syrien.

Det fortæller anklager Marie Petersen i Københavns Byret.

– I vores sag er den strengeste straf livstid. Det er også den straf, som anklagemyndigheden mener, at tiltalte skal have, siger hun.

Tirsdag er der procedure om straf i sagen. Det er her, at både anklager og forsvarer argumenterer for, hvordan de mener, at straffen skal være.

Det var allerede 2. maj, at Ahmad Salem El-Haj blev kendt skyldig i landsforræderi under særligt skærpende omstændigheder.

Det blev han for at være rejst til Syrien, hvor han tilsluttede sig Islamisk Stat (IS) og blandt andet kæmpede mod styrker fra den koalition mod IS, som Danmark var del af.

Foruden landsforræderi er El-Haj kendt skyldig i en række andre forhold i straffelovens afsnit om terror. Han har blandt andet forsøgt at hverve familiemedlemmer til Islamisk Stat.

/ritzau/

Andre læser også