AVIZ

Forsikringsselskaber sender sms’er og øger beredskab inden storm

Stormen Malik har forårsaget forhøjet vandstand
Stormen Malik har forårsaget forhøjet vandstand (Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)

Og flere forsikringsselskaber er i gang med at hæve beredskabet, så borgerne i Danmark kan få hjælp.

Forsikringsselskabet Topdanmark oplyser i en pressemeddelelse, at selskabet sender varslinger ud om fredagens storm, der har fået navnet “Otto”, til 100.000 kunder via sms.

Sms’erne vil indeholde den lokale vejrudsigt og råd til, hvad borgerne selv kan gøre for at komme stormen i forkøbet.

DMI forventer, at dagen starter med regn, inden at blæsevejret tager til senere på fredagen. Stormvejret ventes at aftage fredag sidst på aftenen og natten til lørdag.

Det er særligt Nordjylland, Djursland, den vestlige del af Midtjylland, Bornholm og Nordsjælland, som står til at blive ramt af “Otto”.

GF Forsikring og Alm. Brand oplyser, at man øger beredskabet i forbindelse med stormen.

/ritzau/

Andre læser også