Det skriver det norske medie NRK, som har samarbejdet med hollandske Follow The Money om at kortlægge industriens infrastruktur i Nordsøen.
I dag kan man finde 615 platforme og 27.000 brønde i det nordlige havområde. Derudover er der massevis af rørledninger, som samlet strækker sig over 43.000 kilometer.
10 procent af platformene er uanvendelige. Det samme gælder for 20 procent af rørledningerne samt 70 procent af brøndene.
Siden 1998 har den såkaldte Ospar-konvention forbudt, at platforme og tilhørende infrastruktur efterlades i havet, når deres formål er opfyldt.
Danmark og Norge er blandt de lande, som har underskrevet konventionen.
Olieselskaber har dog kunnet søge om dispensation og ved godkendelse fået lov til at lade genstandene stå i Nordsøen.
Ifølge NRK er oprydningsarbejdet ikke en simpel opgave.
Det kan nemlig være farligt at fjerne en platform. I værste fald kan det koste liv.
Derudover er det bekosteligt, da beløbet kan løbe op på cirka 2,5 milliarder norske kroner. Det svarer til omtrent 1,6 milliarder danske kroner.
Til NRK siger leder af Greenpeace Norge Frode Pleym, at olieselskaberne efterlader miljøgift og olierester i havet, som i forvejen er stærkt påvirket af forurening.
– Vi kan ikke have lossepladser i havet. Store mængder olieholdigt vand, oliesedimenter og miljøgift findes i disse betonkonstruktioner. Alt skal væk.
En af de virksomheder, som beskæftiger sig med olie og gas i Nordsøen, er norske Equinor.
Virksomheden har i øjeblikket en uanvendelig platform, Statfjord A, stående i Nordsøen. Den holdes oppe af tre cylindere.
Under havets bund er der desuden 16 andre cylindere, som er tilknyttet Statfjord A.
Presseperson for Equinor Gisle Ledel afviser over for det norske medie, at der efterlades store mængder olierester og miljøgift, når man lader platformene stå.
– Vi har gode systemer til at rense lagercellerne i betonbunden. Der vil kun være små rester af sedimenter tilbage, siger han.
/ritzau/
Andre læser også
