AVIZ

Varetægtsfængsling af otte personer anholdt for manipulation forlænges

34-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør
34-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Det skriver National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) på Twitter.

Ifølge politiet har de otte personer manipuleret med energipriser mellem marts 2021 og marts 2023.

Politiet hævder, at de har opnået en uberettiget fortjeneste på et trecifret millionbeløb.

National Enhed for Særlig Kriminalitet, som efterforsker sagen, har ikke frigivet mere præcise oplysninger om beløbet.

De varetægtsfængslede er mænd, som blev anholdt i en koordineret anholdelsesaktion 19. april.

Aktionen fandt sted på flere adresser i Aarhus og omegn samt i Nordsjælland.

På det tidspunkt var de ansat i et energihandelsselskab. Der var tale om tre direktører og fem medarbejdere.

Det var Retten i Aarhus, som besluttede, at de otte mænd skulle fængsles tilbage i april. Afgørelsen blev kæret af flere til Vestre Landsret, som har stadfæstet byrettens kendelse.

Konkret er de otte mænd sigtet for at have bedrevet markedsmanipulation på engrosmarkedet for energi.

De anklages for at have afgivet handelsordrer og gennemført transaktioner, der gav “vildledende signaler” til energimarkedet omkring efterspørgslen efter og priserne på energi.

De otte personer er sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf 299d om markedsmisbrug.

Her er strafferammen op til seks års fængsel.

De sigtede nægter sig skyldige.

/ritzau/

Andre læser også