AVIZ

Socialdemokratiet SPD skal regere Bremen efter valg

SPD reaction after Bremen''s state elections in Berlin
SPD reaction after Bremen''s state elections in Berlin (Nadja Wohlleben/Reuters)

SPD har hidtil regeret sammen med miljøpartiet De Grønne, som fik et dårligt valg og gik næsten seks procentpoint tilbage til 11,9 procent. Det var det dårligste valg for miljøpartiet i Bremen i over 20 år.

Som en konsekvens har De Grønnes frontfigur, Maike Schaefer, meddelt, at hun trækker sig og vil forlade politik. Det er nu op til Bovenschulte, om SPD skal regere alene eller sammen med miljøpartiet igen.

Under valgkampen undlod Bovenschulte at lægge sig fast på en alliance med miljøpartiet.

Det konservative CDU blev det næststørste parti med 25,4 procent af vælgerne bag sig. Partiets leder, Frank Imhoff, har opfordret SPD til at danne en såkaldt stor koalition mellem de to store folkepartier.

Venstrefløjspartiet De Linke fik 11,1 procent, mens det stærkt højreorienterede parti Vrede Borgere fik omkring 9,6 procent og for første gang kommer ind i Senatet. Det liberale FDP fik 5,2 procent, mens partiet Alternativ für Deutschland, AfD, ikke havde tilladelse til at stille op ved delstatsvalget.

Sejren til socialdemokraterne er en opmuntring for SPD’s forbundskansler, Olaf Scholz, der længe har været trængt i meningsmålinger på nationalt plan.

De Grønne er kommet i modvind de seneste måneder på grund af dets politikker på energi- og klimaområdet – bland andet på grund af en lov, der vil forbyde de fleste nye gas- og oliedrevne varmesystemer fra 2024.

Kritikere siger, at loven kan lægge for stort et pres på husholdninger, og at den ikke er gennemtænkt.

Bremen er Tysklands mindste delstat, men der er national interesse for valget, som er det første delstatsvalg i forbundsrepublikken.

Til oktober skal der være delstatsvalg i Bayern og Hessen, som tilsammen står for cirka en tredjedel af Tysklands samlede befolkning på mere end 80 millioner indbyggere.

Bremen er kendt for at være en højbog for de tyske socialdemokrater. Siden Anden Verdenskrig har alle borgmestre været fra SPD, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Bremen har traditionelt været stor på bilproduktion. De seneste år er delstatens havn blevet et knudepunkt for produktion af energi fra havvindmøller.

/ritzau/dpa

Andre læser også