AVIZ

Barcelona-spillerne måtte flygte i omklædningsrummet efter sejr

LaLiga - FC Barcelona fans celebrate winning LaLiga
LaLiga - FC Barcelona fans celebrate winning LaLiga (Nacho Doce/Reuters)

Derfor måtte de spanske mestre flygte til omklædningsrummet, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Barcelona slog på udebane Espanyol 4-2 og udbyggede dermed forspringet til den nærmeste forfølger, rivalen Real Madrid, til 14 point. Dermed kan Barcelona ikke længere indhentes i toppen af rækken.

Kampen blev spillet uden Barcelonas egne fans på tribunerne. De havde boykottet udekampen i protest mod, at blev nægtet at medbringe fanudstyr.

Barcelona-spillerne gjorde kort proces, da de tog føringen efter blot ti minutter spillet.

Robert Lewandowski stormede frem til en tværpasning fra Alejandro Balde og dirigerede med knæet bolden i mål til 1-0.

Venstrebacken Balde øgede lidt senere til 2-0, da han ved bageste stolpe fik prikket en aflevering fra Pedri over stregen. Lewandowski stod for målet til 3-0, mens Jules Kounde scorede til 4-0.

Hjemmeholdets Javi Puado fik pyntet lidt på resultatet efter 75 minutter med målet til 1-4. Joselu gjorde det til 2-4 i overtiden.

Titlen er Barcelonas nummer 27.

– Det er et meget emotionelt øjeblik. Et øjeblik, der er svært ikke at fejre, siger Barcelonas cheftræner, Xavi Hernandez, efter kampen.

– Det er en fantastisk følelse af et veludført arbejde. Ti måneders arbejde og ofringer. Fansene fortjener det, klubben, det giver os stabilitet og sikkerhed, at tingene bliver gjort ordentligt, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Andre læser også