AVIZ

Ungarn truer med at blokere for nye russiske EU-sanktioner

Hungary Serbia
Hungary Serbia (Peter Lakatos/Ritzau Scanpix)

Det skyldes, at Ungarn fordømmer, at den største bank i landet, OTP, er på listen over potentielle mål.

Sanktionspakken kommer som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Så længe at banken er på Ukraines liste over støtter af den russiske krig, vil den ungarske regering ikke forhandle nye sanktioner, lyder det fra ministeren.

Udmeldingen kom i forbindelse med et møde mellem EU’s udenrigsministre i den svenske hovedstad, Stockholm.

Ifølge Szijjarto er det skandaløst, at Ukraine har sat OTP på listen, siden banken ifølge ham ikke har brudt nogen lov.

EU-Kommissionen har sidste fredag indleveret et forslag til, hvordan sanktionspakken, der bliver nummer elleve rettet mod Rusland, kan se ud.

Hovedformålet med lovpakken er at undgå, at allerede eksisterende sanktioner kan omgås.

Lovforslaget rummer dog også yderligere handelsrestriktioner, hvilket potentielt kan ramme ungarske virksomheder.

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, ønskede efter mødet i Stockholm ikke at kommentere meldingerne fra den ungarske minister.

Udenrigschefen hævdede, at ingen af de øvrige ministre var bekendt med Peter Szijjartos udtalelser.

Borrell lagde dog vægt på, at det ingen hemmelighed er, at Ungarn ikke tror på effekten af russiske sanktioner.

Ukraine har siden maj haft banken OTP på dets liste over krigssponsorer.

Ifølge Ukraines nationale myndighed mod korruption, NACP, har OTP været blandt de ledende banker på det finansielle marked i Rusland, også efter krigens udbrud i februar 2022.

/ritzau/dpa

Andre læser også