AVIZ

Thailændere hylder premierministerkandidat for valgkamp under barsel

CORRECTION Thailand Election
CORRECTION Thailand Election (Wason Wanichakorn/Ritzau Scanpix)

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Her leder de to oppositionspartier Pheu Thai og Move Forward de sidste meningsmålinger.

Paetongtarn Shinawatra, der leder Pheu Thai, det største oppositionsparti, fik en rockstjernemodtagelse, da hun vendte tilbage til sin valgkampagne for første gang efter at have født for mindre end to uger siden.

Kombinationen af hendes graviditet og jagten på premierministerposten har ifølge BBC udløst sympati og beundring hos den thailandske befolkning.

Det forventes, at vælgerne kommer til at stemme i retningen af et nederlag til den siddende premierminister, Prayut Chan-o-cha.

De seneste uger har Paetongtarn Shinawatras partis ørehængende valgsang spillet over hele Thailand.

Den kalder på en jordskredssejr for oppositionspartiet over hele Thailand, “så livet for folket kan blive bedre”.

– Efter otte år tror jeg, at folk ønsker sig bedre politik, bedre løsninger for landet, end blot et statskup, har Paetongtarn Shinawatra sagt til BBC.

I landet, hvor flere statskup har præget det politiske billede det seneste århundrede, er der frygt for, at militæret kan ende med at klynge sig til magten.

Det til trods for, at den siddende hærchef har givet garanti for, at det ikke kommer til at ske.

Valget er det seneste siden 2020, hvor protester rystede landet. Her gik folk på gaden i forsøget på at reformere den ultrarige kong Maha Vajiralongkorns magt.

Move Forward ledes af den Havard-udannede Pita Limjaroenrat, der især har udtrykt lede over, hvordan det eksisterende politiske system fungerer.

Den siddende premierminister, Prayut Chan-o-cha, har derimod ført valgkamp ved at iscenesætte sig selv som den erfarne kandidat, der kan føre landet igennem turbulente tider.

/ritzau/

Andre læser også