AVIZ

Sudans stridende parter aftaler at beskytte civile

Fleeing Sudanese seek refuge in Chad
Fleeing Sudanese seek refuge in Chad (Zohra Bensemra/Reuters)

Det oplyser en anonym ledende repræsentant for det amerikanske udenrigsministerium.

Parterne, landets militær og den paramilitære gruppe RSF, har dog ikke forpligtet sig til en våbenhvile.

– De to sider er ret langt fra hinanden, siger den amerikanske repræsentant.

Det er uvist, hvad forpligtelsen om at beskytte civile og leverancer af nødhjælp reelt indebærer.

Efter knap en uges forhandlinger i Jeddah i Saudi-Arabien har parterne deklareret, at de i fremtidige snakke vil arbejde på at indgå en kortvarig våbenhvile.

Amerikanske og saudiarabiske mæglere håber ifølge USA’s repræsentant på at nå en aftale om en våbenhvile inden for ti dage.

Tidligere våbenhviler er flere gange blevet brudt.

Over 700.000 mennesker er sendt på flugt fra kampe i det afrikanske land, siden konflikten brød ud.

Hundredvis af civile er døde i kampene. Ifølge Verdenssundhedsorganisation, WHO, er mindst 600 døde.

Konflikten startede 15. april, da en internationalt støttet plan for en overgang til demokrati gik i vasken.

Vestlige regeringer har støttet overgangen til en civil regering i landet, der har en strategisk vigtig placering mellem Egypten, Saudi-Arabien, Etiopien og den ustabile Sahel-region.

Cameron Hudson fra Center for Strategiske og Internationale Studier i Washington D.C., siger, at det vil blive svært at implementere hvilken som helst aftale.

– De er låst fast i den her kamp indtil dens afslutning, og de vil skrive under på et papir, og Washington vil fejre det som en stor sejr, men jeg tror ikke, det ændrer på konfliktens dynamik, siger han.

/ritzau/Reuters

Andre læser også