SAS var som andre luftfartsselskaber i behov for kapital, da der under coronapandemien blev indført rejserestriktioner i store dele af verden.
Her kom den danske og svenske stat SAS til undsætning med kapitalindskud i milliardklassen. Det skete i form af køb af aktier og obligationer fra SAS.
I alt løb de to staters indskud op i 11 milliarder svenske kroner. Det svarer til lidt over en milliard euro eller næsten otte milliarder danske kroner. Den manøvre fik i sin tid grønt lys fra EU-Kommissionen.
Kommissionen har også givet lignende ordninger grønt lys i eksempelvis Tyskland, hvor den tyske stat kom Lufthansa til undsætning.
I alle sagerne valgte det irske lavprisselskab Ryanair at gå rettens vej og klage over EU-Kommissionens godkendelser. Ifølge Ryaniar var det unfair statsstøtte.
Ryanair klagede blandt andet over godkendelsen af milliarderne til SAS. Det er den klage, som EU-Retten har givet Ryanair medhold i.
– EU-Retten annullerer hermed kommissionens beslutning (om godkendelsen af den danske-svenske støtte, red.), skriver EU-Retten i sin afgørelse.
Også Ryanairs klage over EU-Kommissionens godkendelse af den tyske støtte til Lufthansa er onsdag blevet omstødt af EU-Retten.
Spørger man Sydbanks luftfartsanalytiker, Jacob Pedersen, har SAS dog et betydeligt større problem end Lufthansa.
– Tag sådan et selskab som Lufthansa. De er ude af deres forhold til staten.
– Men det er SAS ikke. SAS er stadig sovset ind i, at den danske stat skal være omdrejningspunkt i redning nummer to af selskabet.
– Så det her kan være en alvorlig bet, siger han umiddelbart efter kendelsen.
Da han ikke er jurist, afstår han fra at vurdere, hvordan vejen ved domstolene ser ud herfra. Men med EU-Rettens kendelse er døren åbnet for nogle for SAS skræmmende scenarier, siger han.
SAS er netop nu i gang med en konkursbeskyttelsesproces i USA, der skal ændre i SAS’ ejerskab og sikre selskabets overlevelse.
– I værste fald så ødelægger det her fuldstændig konkursbeskyttelsesprocessen, siger Jacob Pedersen.
– Hvis SAS skal betale de her penge tilbage: De penge har man ikke. Heller ikke efter endt konkursbeskyttelse.
– Vi taler 11 milliarder svenske kroner. Det vil SAS ikke kunne fiske op. Skal selskabet så holde op med at eksistere? Det er nogle rimelig trælse scenarier, der er i spil.
Derudover kan afgørelsen også bringe nogle bekymrende perspektiver på bordet, hvis konkursbeskyttelsesprocessen som ventet ender med et resultat, hvor den danske stat skal spille en større rolle i SAS’ ejerskab.
– Hvis statsstøtte i 2020 blive kendt ugyldig, vil EU-Kommissionen så acceptere, at den danske stat går fra 21,8 til 30 procent (af ejerandelen, red.), som man gerne vil, spørger Jacob Pedersen.
Og selv hvis disse scenarier ikke skulle blive aktuelle, så kan alene tiden med uvished og eventuel afventen, blive dyr for SAS.
– Tiden arbejder imod SAS på det her. Det er der ingen tvivl om, siger Jacob Pedersen.
Afgørelser ved EU-Retten kan ankes til EU-Domstolen. Det fremgår ikke, hvorvidt EU-Kommissionen har tænkt sig at anke. Det står heller ikke klart, hvad tidshorisonten på en sådan ankesag er.
/ritzau/
Andre læser også
