AVIZ

Regionsrådsformand er blevet folketingskandidat for S

Pressemøde om Covid-19 i Faxe Kommune
Pressemøde om Covid-19 i Faxe Kommune (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Den socialdemokratiske kredsbestyrelse i Guldborgsund havde indstillet Knudsen til kredsens nye folketingskandidat, og tirsdag aften blev han officielt valgt som kandidat.

Det skriver Knudsen på Twitter.

– Jeg er enormt glad for valget, og den tillid som medlemmerne har vist mig, skriver han blandt andet.

Siden 2018 har Knudsen været regionsrådsformand i Region Sjælland.

Allerede i marts, da han blev indstillet som kandidat, slog Knudsen fast, at han ikke stopper som regionsrådsformand her og nu.

– Jeg vil fuldt ud fortsætte mit nuværende arbejde for Region Sjælland som regionsrådsformand frem til næste regionsrådsvalg i 2025, hvor vi skal have en ny socialdemokratisk spidskandidat klar i Region Sjælland, sagde Knudsen i en pressemeddelelsen fra kredsbestyrelsen.

Han slår over for sn.dk fast, at det fortsat er tilfældet.

– Der ligger stadig et stort arbejde foran os og mig, og det vil jeg gerne gøre ordentligt færdigt, siger han til mediet.

Det kan vare længe, før Knudsen skal have lavet valgplakater og hængt dem op. Det seneste folketingsvalg fandt sted i november sidste år. Det næste folketingsvalg skal derfor afholdes senest 31. oktober 2026.

Knudsen regner også først med, at der først kommer et valg i 2026, siger han til sn.dk.

Som folketingskandidat i kredsen afløser han Thorkild Holmboe-Hay, som valgte ikke at genopstille som kandidat. Holmboe-Hay opnåede ikke valg ved folketingsvalget i november sidste år.

/ritzau/

Andre læser også