Langt de fleste provokerede aborter i Danmark foregår ved hjælp af tabletter.
Det viser tal fra fra Kvalitetsdatabase for Tidlig Graviditet og Abort fra Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram, skriver Politiken.
Konkret viser tallene, at tabletter forårsager 83 procent af de provokerede aborter. Den slags aborter kaldes også medicinske aborter.
De udgjorde i 1998 to procent af de provokerede aborter i Danmark.
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen var det i 2009, at medicinske aborter blev kvindernes foretrukne abortmetode.
Medicinske aborter foregår typisk ved, at kvinden får udleveret tabletter hos en gynækolog.
Hun tager den første pille hos lægen. Den skal afslutte graviditeten.
Herefter må kvinden tage hjem, og efter 24 timer kan hun tage den sidste pille, som gør, at hun aborterer.
Man kan få en medicinsk abort frem til otte uger i graviditeten. Herefter foregår det på hospitalet.
I dag kan kvinder vælge mellem medicinsk og kirurgisk abort.
Ifølge Charlotte Wilken-Jensen, cheflæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital, er det frie valg afgørende for kvindernes tilfredshed.
– Nogle oplever tryghed ved at komme ind på hospitalet, blive lagt i narkose, slippe kontrollen og få det overstået.
– Andre foretrækker at være derhjemme i rolige omgivelser og har brug for at være til stede under aborten for på den måde at tage ansvar for beslutningen, siger hun til Politiken.
Forskningsmæssigt ved man meget lidt om, hvad tabletterne betyder for kvinders oplevelser af aborter.
Det fortæller kultursociolog og seniorforsker ved UCSF, Rigshospitalet og professor ved Syddansk Universitet Helle Timm ifølge Politiken.
Hun har sammen med kollegaen Mia Jess for nylig gennemgået dansk forskning i kvinders oplevelse af provokeret abort.
Helle Timm fortæller, at intet af forskningen er fra nyere tid. Desuden er der ikke blevet forsket i danske kvinders erfaringer med medicinske aborter.
Og det er kritisabelt, lyder det fra seniorforskeren.
/ritzau/
Andre læser også
