Det konkluderer astronomer i et studie udgivet onsdag i den anerkendte videnskabsjournal Nature. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Galakserne stammer fra, dengang universet var blot tre procent af sin nuværende alder.
Det svarer til omkring 540-770 millioner år efter Big Bang, der menes at være universets fødsel for 13,8 milliarder år siden.
Og galakserne er langt større, end det hidtil var forventet, at de kunne være i så ung en alder.
– Vi forventede kun at finde små, unge, babygalakser på dette tidspunkt i tidsregningen, men vi har fundet galakser lige så modne som vores egen, siger Joel Leja, medforfatter til studiet og professer i astronomi ved Penn State Universitet i den amerikanske delstat Pennsylvania til avisen The Guardian.
Ikke bare er galakserne på størrelse med vores egen galakse, Mælkevejen. De har samtidig en masse 30 gange større end den af hjemmet for jordens solsystem.
Teleskopet James Webb er efterfølgeren til det ældre Hubble-teleskop, som blev opsendt i 1990.
Det nye teleskop blev sendt ud i rummet fra Sydamerika i december 2021 af den amerikanske rumfartsadministration Nasa.
/ritzau/
Andre læser også