AVIZ

52-årig mand er sigtet for voldtægt og tvang over Snapchat

FILE PHOTO: Snapchat app is seen on a smartphone in this illustration
FILE PHOTO: Snapchat app is seen on a smartphone in this illustration (Dado Ruvic/Reuters)

Ifølge politiet har manden via det sociale medie Snapchat truet en række kvinder og piger til at sende billeder med seksuelt indhold.

I et tilfælde skal han også have fået en formodet 13-årig pige til at stikke en hårbørste op i sig selv og optage en video af det.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Han blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Fyns Politi ved endnu ikke, hvor mange manden har truet til at sende billeder. Men det drejer sig om “et større antal” kvinder og piger både over 18 år og muligvis nogle under 15 år, skriver Fyens Stiftstidende.

Den sigtede forklarede selv i retten, at han tilbød ofrene penge for at sende et billede af dem selv uden overdel. Herefter kunne kan bruge billedet til at presse kvinderne til mere, fortalte han ifølge Fyens Stiftstidende.

Man kan straffes med fængsel i op til otte år, hvis man har samleje med en person uden samtykke. Ifølge straffelovens paragraf 225 gælder det også for andet seksuelt forhold end samleje.

Ifølge avisen sagde mandens forsvarer i retten, at hans klient i hovedsagen kunne erkende sig skyldig.

Onsdag i sidste uge blev en 59-årig mand fra Middelfart Kommune idømt otte års fængsel for besiddelse af børneporno og mere end 160 forhold om seksuelle overgreb mod børn og unge via grooming på sociale medier og chatfora.

Manden blev blandt andet dømt for at have begået overgreb og produceret børneporno.

Den 59-årige mand ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere