
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Sagen drejer sig om en 52-årig mand, som i 2014 forlod Danmark sammen med sine døtre.
Hans hensigt var ifølge politiet, at børnene sammen med deres far skulle opholde sig i en længere periode et sted i udlandet.
Manden havde imidlertid ikke ret til at tage børnene med sig, da deres mor havde den fulde forældremyndighed. Og hun var ikke indforstået med rejsen.
Den 52-årige mand blev anholdt torsdag, da han ankom til Danmark fra udlandet sammen med to af sine døtre. De er i dag 19 og 22 år.
Den tredje datter, der nu er 24 år, var ikke sammen med dem.
Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus fredag.
Han er sigtet for børnebortførelse.
Det er foreløbig uvist, hvor familien har opholdt sig siden 2014.
/ritzau/
Andre læser også