AVIZ

52-årig far anholdt: Sigtes for at bortføre sine døtre

Retsmøde om bilist der bragede gennem Frederiksgade i Aarhus
Retsmøde om bilist der bragede gennem Frederiksgade i Aarhus (Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix)

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Sagen drejer sig om en 52-årig mand, som i 2014 forlod Danmark sammen med sine døtre.

Hans hensigt var ifølge politiet, at børnene sammen med deres far skulle opholde sig i en længere periode et sted i udlandet.

Manden havde imidlertid ikke ret til at tage børnene med sig, da deres mor havde den fulde forældremyndighed. Og hun var ikke indforstået med rejsen.

Den 52-årige mand blev anholdt torsdag, da han ankom til Danmark fra udlandet sammen med to af sine døtre. De er i dag 19 og 22 år.

Den tredje datter, der nu er 24 år, var ikke sammen med dem.

Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus fredag.

Han er sigtet for børnebortførelse.

Det er foreløbig uvist, hvor familien har opholdt sig siden 2014.

/ritzau/

Andre læser også