Kort efter ankomst anholdt politiet en 44-årig mand. Han er sigtet for drabet på kvinden.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag formiddag.
De to er i familie med hinanden, men politiet konkretiserer ikke den præcise relation.
– Vi er i fuld gang med at efterforske sagen og har været i gang hele natten. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at andre har været involveret i episoden, siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov i meddelelsen.
Politiet modtog anmeldelsen sent onsdag klokken 23.12.
En patrulje kørte ud til adressen og konstaterede hurtigt, at kvinden var blevet dræbt. Hun blev erklæret død på stedet af en læge.
Hen over natten har politiet været til stede på adressen. Torsdag morgen er de tekniske undersøgelser blevet afsluttet.
Den 44-årige mand fremstilles torsdag klokken 12.30 i grundlovsforhør i retten i Aarhus.
Politiet har ikke yderligere for nu.
/ritzau/
Andre læser også