AVIZ

43 millioner børn var fordrevet af krig og klimakatastrofer i 2022

Extremes Warning
Extremes Warning (Fareed Khan/Ritzau Scanpix)

Det viser en opgørelse fra børneorganisationen Unicef.

Det er det højeste antal af børneflygtninge, siden FN – ved organisationens stiftelse i kølvandet på Anden Verdenskrig – begyndte at opgøre antallet af flygtninge.

– Det er bekymrende, at antallet af fordrevne børn er stigende. Antallet af klimaflygtninge forventes at stige markant i de kommende år, og det ser vi på med meget stor bekymring, siger Susanne Dahl, der er generalsekretær i Unicef Danmark.

Krige og konflikter udgør den største årsag til, at et rekordhøjt antal børn i 2022 var på flugt.

For eksempel flygtede mere end to millioner ukrainske børn ud af landet som konsekvens af Ruslands invasion af landet. En million af landets børn blev internt fordrevet, oplyser Unicef.

– 60 procent af de fordrevne børn er flygtet fra krige og voldelige konflikter, fortæller Susanne Dahl.

Men også klimakatastrofer har tvunget mange børn til at tage flugten – nogle gange alene, andre gange sammen med familiemedlemmer.

– 12 millioner børn blev i 2022 fordrevet på grund af ekstreme vejrforhold. Det er for eksempel sket i forbindelse med oversvømmelserne i Pakistan og tørken ved Afrikas Horn.

– Desværre ser antallet af klimaflygtninge ud til at stige markant i de kommende år. Der er meget, som vi kan gøre for at omskrive deres liv, men det er meget bekymrende tal, siger generalsekretæren.

Unicef hjælper blandt andet fordrevne børn med et sikkert sted at sove, sanitet og skolegang.

I 2022 udgjorde børn omkring 40 procent af verdens samlede antal flygtninge.

I alt 108,3 millioner mennesker levede som fordrevne i 2022. Det er det højeste antal flygtninge, siden FN første gang opgjorte tallet.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere